Navbar


mandag den 9. januar 2012

Attack Dag 2

Samlet vægttab: 1,4 kilo

Resultatet af første dags anstrengelser kan ses på vægten i dag, og jeg er imponeret. Har læst mig til, at man skal forvente at tabe mellem ½ - 1 kilo den første dag, så jeg er mere end tilfreds. I starten vil man altid tabe mest og hovedsageligt væske. Jeg drak de foreskrevne 5 store glas vand igår - så jeg er derfor super tilfreds og smilende i dag :o)

Her til morgen fik jeg mig det første store glas vand, og en portion Røræg med Rejer. Hertil nød jeg 2 krus varm kaffe og fokuserede på mit mentale velbefindende. Jeg elsker morgener... at nusse rundt i stilhed, få overblik over min dag og i det hele taget bare langsomt tage hul på en ny dag.

Frokosten bestod af en rest Marineret Indisk Kylling som jo smagte fantastisk. Det gør det også i dag, sådan lige lunet op og anrettet pænt. Husk på at din mad ikke kun spises med munden - men i lige så høj grad med maven og øjnene...!

Om eftermiddagen gik jeg i comfort zonen og krøb sammen i sofaen, med et tæppe og to skønne krus kaffe. Det er nu hyggeligt at sidde der, med tændte stearinlys, et krus varm kaffe i hånden og sidde og skue ud over vejen, og se naboerne vende hjem fra dagens arbejde.

Aftensmaden bestod af en stor portion Laks med Karrycreme og citron. Det smagte skønt og jeg spiste 2 portioner på en lille tallerken. Hvis du skal fokusere på mængden af mad du spiser, er det en god ide at vælge tallerkenen nummeret mindre en middagstallerkenen. Det er rent synsbedrag, at du sidder og kigger på en tallerken som ser fyldt ud, men du føler at du må spise en masse. 

For eksemplets skyld, bør du øse den samme mængde mad op på to tallerkener. En middagstallerken og en frokosttallerken. Se på de to anretninger og spørg dig selv hvad du føler/tænker når du ser på dem?! Jep, man føler ikke at det er en sølle portion og at man sikkert ikke bliver mæt, når man kigger på frokosttallerkenen :o)


Om aftenen kommer jeg i tanke om mine 1½ spsk havreklid. Prøver derfor at bage en portion Dukan Muffins og spiser en af disse, for at få dækket dagens behov for havreklid... og jeg må sige, at de smager skønt :o)

1 kommentar:

  1. Hvad foreslår du man kan erstatte rejer med?.. Dem kan jeg simpelthen ikke få ned! :(

    SvarSlet