Navbar


søndag den 1. januar 2012

Attack Fasen

Attack Fasen er den første fase i Dukan Kuren. Fasen varer fra 1 - 10 dage, alt efter hvor meget man gerne vil tabe sig i alt. Som hovedregel beregnes det således:

Ønsket vægttab:
Under 5 kg: 1 dag
5-10 kg: 3 dage
10-20 kg: 5 dage
Over 20 kg: 7-10 dage

I denne fase må man kun spise protein, til gengæld må du spise så meget du vil, af de tilladte madvarer. Du skal altså ikke gå og sulte, men sørge for at spise dig mæt hver dag. Det er vigtigt at du husker at drikke 1,5 liter vand hver dag. Dette er for at dine nyrer ikke skal komme på overarbejde af alt det protein du skal spise - og for at hjælpe din fordøjelse, så du undgår forstoppelse og hovedpine. Du må meget gerne supplere med sukkerfri drikkevarer.

Nedenfor kan du se hvilke madvarer du må spise i denne fase.

Madvarer i Attack Fasen
  • Havreklid 1,5 spsk om dagen i angrebsfasen (skal spises hver dag)
  • Hvedeklid 1 spsk om dagen.
Havrekliden skal spises hver dag. De indeholder en stor mængde kostfibre og er derfor god for fordøjelsen. Desuden kan de hjælpe med at sænke kolesterol. De kan suge op til 20 gange deres egen vægt i vand og mætter derfor godt. Dukan anbefaler at du indtager dem fra morgenstunden, men der er også flere middagsretter hvori de kan bruges, så husk at planlægge dine måltider en smule, da du kun må få 1,5 spsk om dagen..!

Hvedekliden er ikke et krav, men kan bruges som supplement. Man spiser normalt hvedeklid, hvis manhar problemer med at gå på toilettet. Det har ikke den samme næringsværdi som havreklid... Du må maks spise 1 spsk om dagen...!

Mejeriprodukter:
  • Yoghurt fedtfri (op til 0,5%) (Varianter uden tilsat frugt..!)
  • Fromage Frais 0,2%
  • Græsk Yoghurt 0,2%
  • Skyr 0,2%
  • Skummetmælk: 250 ml
  • Hytteost 1,5%
  • Æggehvide (ren protein - ingen begrænsning på indtag)
  • Æggeblomme
Du må spise op til 800 gram mejeriprodukter om dagen. Du skal blot sørge for at fedtprocenten er under 1% og at mælken kun udgør 250 ml. Yoghurt skal være uden frugt, idet dette indeholder meget sukker - som udgør kulhydrater som du jo gerne skulle undgå. Som en fin supplement når man er lækkersulten, kan du købe en 0,1% yoghurt tilsat vanilje, og spise en portion af dette - blot du holder øje med, hvor meget mejeriprodukt du har fået i løbet af dagen, og ikke overskrider de anbefalede 800 gram.

Æggehvider er ren protein, og må derfor spises ubegrænset. Æggeblommen indeholder fedt og kolesterol og skal derfor spises med måde. Hvis du ikke har problemer med kolesterol, må du spise 1 æg om dagen - hvis du skal passe på dette, skal du nøjes med max 3 stk. æg om ugen. Æg kan tilberedes som du vil. Du kan med fordel tilsætte æggehvide hvis du vil lave omelet eller scrambled eggs med dit æg - da du derved øger proteinmængden i portionen.

Magert kød:
  • Hakket oksekød med mindre end 10% fedt
  • Oksekød
  • Hestekød
  • Indmad (Lever og hjerte) fra Kalv, okse og kylling
  • Kalvetunge
  • Vildt som hare, hjort, fasan osv
  • Kylling uden skind
  • Kalkun uden skind
  • Struds uden skind
  • Fjerkræ generelt uden skind på nær and og gås.
  • Kødpålæg bør have mindre end 4% fedt
  • Generelt er al kød tilladt, på nær svinekød, and og lammekød. Meget magert svinekød kan tillades. Som hovedregel skal man huske, at fjerne overflødigt fedt fra kødet - På fx en entrecot fjerner man fedtkanten. Kødet skal tørsteges på en slip-let pande, eller du kan grille eller stege det i ovnen. Hvis du er nødt til at bruge olie, så hæld et par dråber på stegepanden og fordel det med et stykke køkkenrulle, inden du begynder at stege.

Fjerkræ smager bedst, hvis det er tilberedt med skind - men lad være med at spise det. Brystkødet er det magreste, og derfor det bedste valg her og nu.

Pålæg som skinke, kylling, kalkun og bresaola med max 5% fedt er gode eksempler på pålæg. Vær dog opmærksom på mængden af salt i produktet, da salt tilbageholder væske og giver dine nyrer ekstra arbejde. Undgå leverpostej (også de fedtfattige!) da de indeholder mel, sukker og andet som du ikke må få i denne periode.

Fisk:
  • Røget fisk, bør have mindre end 10% fedt
  • Fisk (fersk/frost)
  • Fisk på dåse.
  • Skaldyr
  • Surimi
Fisk på dåse kan fint spises hvis man sørger for, at hælde så meget væde fra som muligt, men vær forsigtig med fx tun i olie, da det er svært, at få olien fra. Når du vælger fisk på dåse, så vælg varianten i vand, når det er muligt.

Krydderi:
  • Tomatpuré. (1 spsk pr dag)
  • Dijon sennep i moderate mængder
  • Vineddike
  • Balsamico
  • krydderier
  • urter
  • hvidløg
  • løg
  • Husblas
  • Bagepulver
  • Tofu
Til at give krydre eller give smag til maden tillades de fleste krydderier. Vaniljestænger eller vaniljepulver uden sukker tillades. Og man må få 1 spsk tomatpure om dagen, hvis den er uden tilsat sukker. Sødemidlet aspartame er tilladt - men sukker er forbudt.

Desuden er det tilladt at tygge sukkerfrit tyggegummi.

Drikkevarer:
  • Sukkerfri sodavand
  • Te
  • Kaffe
  • Vand
Motion:
I Attack fasen er det påkrævet, at du går 20 minutter hver dag. Dette er for dels at holde dig igang, og fordi motion kan modvirke forstoppelse. Du skal dog holde dig fra at dyrke hård fysisk træning i Attack perioden, da det er en massiv omvælgning for de fleste, at gå fra en kost med hovedbestanddel i kulhydrater til proteiner. Kroppen bruger langt mere energi på at fordøje protein end kulhydrat - af selvsamme årsag kan du risikere at opleve, at du ikke har så meget fysisk energi som normalt.
---------------------
Husk at:
  • spise 1,5 spsk Havreklid hver dag
  • Drikke 1,5 l vand hver dag.
  • Gå 20 minutter hver dag.
Rigtig God fornøjelse med fase 1 i Dukan Kuren..!


16 kommentarer:

  1. Hvor er det en god blog, du har lavet! Glæder mig til selv at komme i gang med alle de spændende du opskrifter, som du har lagt ud her på siden :-)

    SvarSlet
  2. fantastisk blog
    jeg vil dog lige hører dig hvad du har spist til morgen i angrebsfasen syntes det er svært at komme igang
    hilsen bibi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, jeg har intet med denne blog at gøre. Men da jeg startede, spiste jeg Yoghurt vanilje 0,1% fra Cheasy, med havreklid drysset på.
      Evt. link til yoghurten: http://www.superbest.dk/produkt/cheasy-vanille

      Slet
  3. Helt enig med de to andre, super god blog!! :)

    SvarSlet
  4. Nu må jeg også prøve... Er du stadig igang?

    SvarSlet
  5. Er for nylig startet på kuren, og er i vekselfasen. Super god blok - fortsæt endelig.

    SvarSlet
  6. Hej. Supergod blog.
    Når man når sin vægt for attack-fasen før tid, skal man så slutte attack-fasen før og gå i gang med cruise?

    SvarSlet
  7. Hej

    Jeg er begyndt på Fase 1 for 3 dage siden.Kom til i går og her til morgen at spise nogle skiver mager skinke.Skal jeg starte forfra ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det behøves ikke. Bare søg for at hold dig kun til proteiner.

      Slet
  8. Jeg syntes at det er lidt forvirrende med den kur her.Der står at man kan spise så meget man vil af det forskellige, men når man så læser i de forslag der er til morgenmad o.s.v, så syntes jeg at det er små portioner mad.Også det folk spiser er lidt i mine øjne. Jeg har været på kostomlægning før og tabte 30 kg.Jeg spiste meget mere end det jeg ser rundt omkring på nettet. Det jeg savner mest er is her i sommer varmen. ; - )

    SvarSlet
  9. Må man godt spise makrel på dåse???

    SvarSlet
  10. Hej
    Det der for mig bliver sværest i Attack fasen er at undvære grøntsager. Kan jeg evt mod at tage 1-2 dage ekstra spise 1/4 peberfrugt eller andet i den dur?

    SvarSlet
  11. ved ikke om denne blok stadig fungerer? men er lige startet - sådan I det små med Ducan kuren - og oplever nu her til morgen voldsom svimmelhed - må næsten kravle på ud på badeværelser, også voldsom svedetur hvor sveden bogstavelig talt driver af mig - er der andre der har oplevet noget lignende?

    SvarSlet
  12. Jeg vil gerne takke for denne blok... På facebook støtte jeg første gang på Dukan kuren... men jeg synes siden er meget forvirrende at kigge på, så jeg søgte noget andet og fandt denne blok - TAK, for her er det overskueligt og jeg blev faktisk først motiveret, da jeg kiggede ind her, så nu er jeg gået i gang for 4 dage siden og uha, hvor det køre godt (efter første dag, havde jeg dog et kraftigt migræneanfald, måske fordi jeg ikke drak nok)... så det er jeg meget opmærksom på nu..

    SvarSlet
  13. Rigtig god blog.Tak for det. I Aldi kan man få Vanlije yogurt 0;1 % til 12 kr.

    SvarSlet
  14. Hej.Jeg er gået i gang for 3 dage siden med angrebs fasen. Jeg har laktose intolerance so det yogurt jeg kan få er ikke på 0,5 men på 1.5. Hvis jeg ikke kan få yogurt overhovedet så går det ikke. Jeg spiser kun æg og fisk,så det er lidt udfordrende. Jeg har tænkt mig at tage den i 3 dage.Spise resten af den frugt jeg har i køleskabet inden den bliver dårlig samt med nogle grønne smoothies på dag 4 og så fortsætte med angrebsfasen i nogle dage og så gå til protein , grøntsager fasen. For længe siden var jeg på kuren og tog 7 dage på protein, 7 dage med protein og grønt og så protein igen i 7 dage og så frem deles ind til jeg havde tabt det jeg skulle af med.

    SvarSlet