Navbar


søndag den 29. januar 2012

Cruise Dag 14

Dagen starter med en skøn kop kaffe og en stor skål yoghurt med vanilje. Jeg har ikke rigtig lyst til noget - men nyder i stedet min kaffe, og cruiser på nettet efter Dukan opskrifter til den kommende uge.

Til frokost luner jeg en rest Dukan lasagne fra igår. Det smager faktisk bedre på 2. dagen... hmm... og selvfølgeligt et stort glas vand... det er vigtigt at holde øje med vandmængderne og få rigeligt med væske i løbet af dagen.

Om eftermiddagen bager jeg en portion Dukan Kakao Muffins. De dufter helt fantastisk. Og smager endnu bedre... de kan sagtens gå for rigtig kage..! Portionen giver 4 styk muffins, og udgør dagens ration af Havreklid. Familien er helt vilde efter at få lov til at sætte tænderne i dem - og de bliver fint godkendt som kage..!

Og mens jeg nu alligevel var igang med at bage, ja så lavede jeg lige en portion Dukan Muffins så jeg har lidt klar til næste uge - En klar fordel ved Dukan bageopskrifter er, at det bare er at blande ingredienserne i skålen og videre i forme. Ikke en masse ælt og rul og mel ud over det hele... Og der er hurtigt ryddet op bagefter, da man kun skal bruge et minimum af redskaber..!

Til aftens får vi Citron-Hvidløgs Kylling, som er dejlig saftig og smagsfuld... og vi har faktisk en ven på besøg til middag, som er helt vild med retten. Han ved dog ikke, at det er min "slankemad" :o)

2 kommentarer:

  1. Kommer der ikke mere ?

    Fandt lige den her blog og blev helt betaget og så ser jeg den "slutter" i slut januar .. hvordan går det ? har du tabt dig .. lad endelig høre :)

    SvarSlet
  2. Gud....., og så er det først lige nu, at det går op for mig at året er 2012. Hjælp - min inspirationskilde, hvor bliver du af ? Jeg venter også med spænding på, hvordan går det dig og finde endnu mere spændende opskrifter, madplaner m.m.
    Din blog er MEGA god og til stor hjælp.

    SvarSlet