Navbar


søndag den 1. januar 2012

Cruise Fasen

Cruise Fasen er den anden fase i Dukan Kuren. Fasen varer frem til, at du har opnået det ønskede vægttab.  I denne fase må du nu tilføje en række tolererede fødevarer, samt en lang række grøntsager. Dog skal du være opmærksom på, at du kun må spise grøntsager hver anden dag.

Det betyder i praksis, at du spiser kun protein en dag, og den efterfølgende dag, spiser du protein og grøntsager. Hvis du kigger i min kogebog, vil de være mærkede som:

PP - Pure Protein - Ren protein
PV - Protein & Vegetables - Protein og Grøntsager.

Desuden skal fortsat huske at spise dig mæt hver dag. Det er ligeledes vigtigt at du husker at drikke 1,5 liter vand hver dag. Dette er for at dine nyrer ikke skal komme på overarbejde af alt det protein du skal spise - og for at hjælpe din fordøjelse, så du undgår forstoppelse og hovedpine. Du må meget gerne supplere med sukkerfri drikkevarer.

Nedenfor kan du se hvilke madvarer du må spise i denne fase.

Madvarer i Cruise Fasen
  • Havreklid 2 spsk om dagen i angrebsfasen (skal spises hver dag)
  • Hvedeklid 1 spsk om dagen.
Havrekliden skal spises hver dag. De indeholder en stor mængde kostfibre og er derfor god for fordøjelsen. Desuden kan de hjælpe med at sænke kolesterol. De kan suge op til 20 gange deres egen vægt i vand og mætter derfor godt. Dukan anbefaler at du indtager dem fra morgenstunden, men der er også flere middagsretter hvori de kan bruges, så husk at planlægge dine måltider en smule, da du kun må få 1,5 spsk om dagen..!

Hvedekliden er ikke et krav, men kan bruges som supplement. Man spiser normalt hvedeklid, hvis manhar problemer med at gå på toilettet. Det har ikke den samme næringsværdi som havreklid... Du må maks spise 1 spsk om dagen...!

Mejeriprodukter:
  • Yoghurt fedtfri (op til 0,5%) (Varianter uden tilsat frugt..!)
  • Fromage Frais 0,2%
  • Græsk Yoghurt 0,2%
  • Skyr 0,2%
  • Skummetmælk: 250 ml
  • Hytteost 1,5%
  • Æggehvide (ren protein - ingen begrænsning på indtag)
  • Æggeblomme
Du må spise op til 800 gram mejeriprodukter om dagen. Du skal blot sørge for at fedtprocenten er under 1% og at mælken kun udgør 250 ml. Yoghurt skal være uden frugt, idet dette indeholder meget sukker - som udgør kulhydrater som du jo gerne skulle undgå. Som en fin supplement når man er lækkersulten, kan du købe en 0,1% yoghurt tilsat vanilje, og spise en portion af dette - blot du holder øje med, hvor meget mejeriprodukt du har fået i løbet af dagen, og ikke overskrider de anbefalede 800 gram.

Æggehvider er ren protein, og må derfor spises ubegrænset. Æggeblommen indeholder fedt og kolesterol og skal derfor spises med måde. Hvis du ikke har problemer med kolesterol, må du spise 1 æg om dagen - hvis du skal passe på dette, skal du nøjes med max 3 stk. æg om ugen. Æg kan tilberedes som du vil. Du kan med fordel tilsætte æggehvide hvis du vil lave omelet eller scrambled eggs med dit æg - da du derved øger proteinmængden i portionen.

Magert kød:
  • Hakket oksekød med mindre end 10% fedt
  • Oksekød
  • Hestekød
  • Indmad (Lever og hjerte) fra Kalv, okse og kylling
  • Kalvetunge
  • Vildt som hare, hjort, fasan osv
  • Kylling uden skind
  • Kalkun uden skind
  • Struds uden skind
  • Fjerkræ generelt uden skind på nær and og gås.
  • Kødpålæg bør have mindre end 4% fedt
  • Generelt er al kød tilladt, på nær svinekød, and og lammekød. Meget magert svinekød kan tillades. Som hovedregel skal man huske, at fjerne overflødigt fedt fra kødet - På fx en entrecot fjerner man fedtkanten. Kødet skal tørsteges på en slip-let pande, eller du kan grille eller stege det i ovnen. Hvis du er nødt til at bruge olie, så hæld et par dråber på stegepanden og fordel det med et stykke køkkenrulle, inden du begynder at stege.

Fjerkræ smager bedst, hvis det er tilberedt med skind - men lad være med at spise det. Brystkødet er det magreste, og derfor det bedste valg her og nu.

Pålæg som skinke, kylling, kalkun og bresaola med max 5% fedt er gode eksempler på pålæg. Vær dog opmærksom på mængden af salt i produktet, da salt tilbageholder væske og giver dine nyrer ekstra arbejde. Undgå leverpostej (også de fedtfattige!) da de indeholder mel, sukker og andet som du ikke må få i denne periode.

Fisk:
  • Røget fisk, bør have mindre end 10% fedt
  • Fisk (fersk/frost)
  • Fisk på dåse.
  • Skaldyr
  • Surimi
Fisk på dåse kan fint spises hvis man sørger for, at hælde så meget væde fra som muligt, men vær forsigtig med fx tun i olie, da det er svært, at få olien fra. Når du vælger fisk på dåse, så vælg varianten i vand, når det er muligt.

Grøntsager:
  • Agurk
  • Artiskok (kun 1 portion per dag)
  • Aubergine eller Aubergine
  • Asparges
  • Blomkål
  • Broccoli
  • Capers
  • Fennikel
  • Grønne bønner
  • Græskar
  • Gulerødder (må indtages i begrænset mængde)
  • Hvidløg
  • Kål – alle typer
  • Løg
  • Majroer
  • Palmehjerter
  • Pastinak
  • Peberfrugt - rød og grøn
  • Peberrod
  • Persille
  • Persillerod
  • Porre
  • Purløg
  • Radiser
  • Rabarber
  • Rødbeder (kun 1 portion per dag)
  • Salat blade – alle typer
  • Squash
  • Selleri / Knoldselleri
  • Sojabønner
  • Spinat
  • Svampe og champion
  • Tomater
Cruiseplanen er indrettet således, at du spiser protein hver dag og supplerer med grønt hver anden dag. Du kan også vælge en rytme, der hedder 5 dage med rent protein og 5 dage med proteiner og grønt - Pierre Dukan anbefaler dog, at du skifter 1 dag af hver, for ikke at løbe sur i processen - men du kan som sagt gøre det, som du selv vil.

Dukans studier viser dog, at resultatet på vægtskålen samlet set er det samme, om du vælger en 5-5 løsning eller en 1-1.

Tolererede madvarer:
  • Bolcher uden sukker: 4 stk.
  • Creme fraiche 3-4%: 1 tsk.
  • Hvidvin: 3 spsk til madlavning.(Man skal lade alkohollen fordampe)
  • Karameller uden sukker: 4 stykker
  • Kokosmælk: 10 cl per uge
  • Kyllingepølse: 1 pølse. (Steges godt, så du mindsker fedtindholdet.)
  • Light Cacaopulver maks 11% fedt: 1 tsk
  • Light fløde (3%) : 30 gram
  • Light ost 7%: 30 gram
  • Light smøreost 4%: 40 gram, højst to gange om ugen
  • Maizena: 20g
  • Olie: 3 dråber Parmaskinke: 3 skiver uden fedt
  • Rødvin: 3 spsk til madlavning. (Man skal lade alkohollen fordampe)
  • Sojamel: 1 spsk.Sojamælk: 15 cl Sojaprotein: 50 gram per ugeSojasovs: 2 spsk
  • Sojasovs (sød): 1 tsk
  • Sojayoghurt: maks. 1 (125 gram)  
  • Teriyakisovs: 4 spsk 
  • Tyggegummi uden sukker:10 stykker
  • Yoghurt med frugtstykker: maks. 1 om dagen (125 gram) (maks 6%kulhydrater)

I Cruise fasen må man indtage 2 stk. tolererede madvarer pr. dag. I Listen ovenfor kan du se mængden af de enkelte madvarer som gælder for 1 portion. Hvis du for eksempel spiser 30 gram light ost 7% til morgen, kan du altså kun vælge yderligere én madvare, af de tolererede madvarer denne dag.

Krydderi:
  • Tomatpuré. (1 spsk pr dag)
  • Dijon sennep i moderate mængder
  • Vineddike
  • Balsamico
  • krydderier
  • urter
  • hvidløg
  • løg
  • Husblas
  • Bagepulver
  • Tofu
Til at give krydre eller give smag til maden tillades de fleste krydderier. Vaniljestænger eller vaniljepulver uden sukker tillades. Og man må få 1 spsk tomatpure om dagen, hvis den er uden tilsat sukker. Sødemidlet aspartame er tilladt - men sukker er forbudt.

Desuden er det tilladt at tygge sukkerfrit tyggegummi.

Drikkevarer:
  • Sukkerfri sodavand
  • Te
  • Kaffe
  • Vand
Motion:
I Cruise fasen er det påkrævet, at du går 20 minutter hver dag. Dette er for dels at holde dig igang, og fordi motion kan modvirke forstoppelse. Du skal dog holde dig fra at dyrke hård fysisk træning i Attack perioden, da det er en massiv omvælgning for de fleste, at gå fra en kost med hovedbestanddel i kulhydrater til proteiner. Kroppen bruger langt mere energi på at fordøje protein end kulhydrat - af selvsamme årsag kan du risikere at opleve, at du ikke har så meget fysisk energi som normalt.
---------------------
Husk at:
  • spise 2 spsk Havreklid hver dag
  • Drikke 1,5 l vand hver dag.
  • Gå 20 minutter hver dag.
Rigtig God fornøjelse med fase 2 i Dukan Kuren..!


1 kommentar:

  1. Hvorfor må man pludselig få 2 spsk havreklid når der stå at man kun må få 1 ½ spsk i angrebsfasen?

    SvarSlet